Vejle Kommunes informationsmøde om Energipakr Give

Informationsmøde om Energipark Give

Vejle Kommune havde den 16. juni kl. 19 indbudt til informationsmøde om Energipark Give i Thyregodhallen.
Omkring 425 borgere var mødt op til informationsmødet, som markerede en ny start for processen omkring Energipark Give.

Borgmester Jens Ejner Christensen åbnede indledningsvist mødet, hvorefter Michael Sloth, direktør for Teknik og Miljø i Vejle Kommune gennemgik den samlede proces i forhold til projektet, hvor der er lagt vægt på borgerinddragelse.
Michael Sloth kunne bl.a. offentliggøre at der afholdes borgermøde den 25. august 2026 vedr. dialog, input og spørgsmål. På dette møde vil Eurowind Energy deltage, og det vil være muligt at stille spørgsmål direkte til udvikler.
Udover et borgermøde i august vil der også blive faciliteret mindre såkaldte kaffemøder i lokalområderne omkring Give henover efteråret 2026.

Lars Buksti , Planchef i Vejle Kommune, gik efterfølgende på med en mere detaljeret beskrivelse af processerne omkring lokalplan og miljøvurdering.

Efter oplæg var der mulighed for at stille spørgsmål samt kommenterer på det fremlagte.

Vejle Kommune optog mødet på video, så man efterfølgende havde mulighed for at se eller gense mødet.

Video fra mødet kan tilgås ved at klikke på følgende link: Link til optagelse af informationmøde